Brug for familieven?

Om at have en familieven

Jeres familie er sikkert i en periode, hvor der er stort pres på; at få hverdagen til at hænge sammen med børn, arbejde og andre forpligtelser. At tiden er knap, og det kan føles som om alle ressourcer er ved at være brugt.

Hvem har en familieven

Tilbuddet om en familieven er til alle familier som oplever, at de er i livsomstændigheder, der presser dem særligt i deres hverdag. Både enlige forældre, sammenbragte familier, kernefamilier – alle med mindre børn, dvs. yngste barn er højst 10 år.

Hvad skal I gøre for at få en familieven?

1. I kontakter Familievenner Gribskov på telefon 53 54 42 48 eller skriver en mail til koordinator@familievenner-gribskov.dk
2. I får besøg af koordinatoren hjemme hos jer, hvor I fortæller, hvad I har brug for
3. Koordinatoren finder en familieven, som passer til jeres familie
4. I mødes med familievennen og koordinatoren i jeres hjem
5. Samarbejdet starter

Når koordinatoren besøger jer første gang er formålet at få en god fornemmelse af, hvilken hjælp, I har brug for. Det er også vigtigt at lære jer at kende, så vi kan finde den bedste familieven til netop jeres families behov.

Når familievennen er fundet og har gennemgået introkursus, mødes vi igen, og I hilser på hinanden. Dette møde skulle gerne være starten på et besøg hver uge fra familiens nye familieven. Som frivillig skal der altid indhentes børneattest hos politiet – det sørger vi selvfølgelig for er i orden.

Hvis der i løbet af den periode, familievennen kommer i jeres hjem, skulle opstå spørgsmål, tvivl eller problemer, så vil koordinatoren altid gøre hvad der er muligt for at hjælpe begge parter til afklaring.