Covid-19

Hvordan håndterer vi Covid-19 i samværet med familier mm?

Foreningen Familievenner Gribskov er selvfølgelig meget optaget af at passe på både frivillige familievenner og familier.

Fra den 8. juni må vi igen gennemføre aktiviteter efter de til enhver tid gældende regler, vejledninger og retningslinjer fra ministerierne og SST. Vi holder os opdateret og forsøger at finde nogle gode måder, at drive foreningens aktiviteter på.

Herunder er vores ’husregler’, når vi har aktiviteter:

  • Vi tilstræber, at så mange aktiviteter som overhovedet muligt afholdes udendørs og knus, kram og håndtryk undgås.
  • Alle aktiviteter, både indendørs og udendørs, afholdes hvor alle deltagerne er helt raske og symptomfri. Ved symptomer som hovedpine, feber, muskelsmerter, tør hoste etc. SKAL der meldes afbud.
  • Familievennerne medbringer håndsprit til brug ifm. aktiviteten. Der udføres håndhygiejne (håndvask og/eller afspritning) inden og efter aktiviteten og også under aktiviteten, når det skønnes nødvendigt (primært hvis hænderne har været i ansigtet, hvis en familieven skal hjælpe barnet tæt på/ansigt/hænder). Er der mulighed for dette, så vask gerne hænder ofte. Når Familievennen og barnet er alene på tur, er det familievennens opgave at sørge for at barnet holder god håndhygiejne/hjælper med at spritte/vaske hænder.
  • Ved arrangementer, hvor der serveres snacks, drikkevarer og mad, vil alt være serveret i separat emballage pr. barn/familie/frivillig og hver deltager/familiegruppe spiser med min. to meters afstand.
  • Hvis familievennen kører i bil med et barn, så tilstræbes at barnet sidder på bagsædet og at ’næserne har samme retning’.
  • Ved indendørs møder sidder vi altid med en stols afstand og følger de instrukser, der er opsat på mødesteder (fx Frivilligcentrene). Ved alle andre aktiviteter tilstræbes 1-2 m afstand afhængig af situationen og individuelle ønsker bedes respekteret.